Forbereddelser

 

Klaus og jeg har kendt hinanden i snart 8 år. Da vi mødte hinanden, havde Klaus lige købt båd - en 28 fods Impala. 

Klaus indviede Birgitte og jeg i sejlsportens mangfoldige oplevelser.

Jeg blev bidt af det og tog derfor på sejlskole.

 

Klaus har i årevis haft en drengedrøm  - at sejle Middelhavet - drømmen blev også min.

 

Vi snakker om, at Birgitte skal godt i gang med hendes videregående uddannelse, og Klaus og jeg vil være omkring de 50, så vil tidspunktet være ideelt. Et års orlov - frihed under de lyseblå himmelstrøg.

Vi vil savne vores piger, men de kan jo sammen med deres kærester, holde ferier hos os, hvorend vi er.

 

 

Det er vigtigt for os  ikke at stifte gæld, men derimod at spare op.

I 2003 sælger vi vores dejlige hus i Hedensted og flytter i en ældre bylejlighed midt i Vejle. Vi istandsætter selv og Klaus bliver vicevært.

Vi prøver at lave et rimeligt budget for et år, hvor vi bestemt ikke skal leve som konge og baroner.

Vi starter opsparring.

 

Det kræver lidt ekstra komfort, når man skal bo på en båd. Vores Impala er for lille.

Et større pantry, en ekstra kahyt er rar, så man ikke skal redde seng ustandselig og hvis børnene kommer på ferie, ja der skal være plads til alle.

Vi begynder at kigge, os om efter en ny/ældre båd rundt i Danmark.

Vi tager bl.a. på bådmesser. 

Her ser vi på de nye både, vi får mulighed for at få nogle prøvesejladser i bl. a. en Delpia, som er en polskbygget båd - 36 fod en dejlig båd, den sejler godt.

 

På en af bådmesserne stifter vi bekendtskab med foreningen Langturssejlerne

Vi kan høre det er en god ide at være medlem, når man skal på langturssejllads. Her kan vi udveksle erfaringer med andre langturssejlere.

Vi melder os ind og ret hurtig modtager vi medlemsbladet Træfpunkt

Et meget spændende blad hvori der bl.a. er mange, der fortæller om deres sejloplevelser, man kan deltage i kurser, tage på træf med andre langtursejlere og endvidere gøre brug af de udenlandskontakter, vi finder i bladet.

 

Vi spore os ind på, hvilken båd der lever op til vores forventninger, som ikke nødvendigvis skal være ny. Valget står mellem en Najad, Hallberg Rassy, malø eller en Sweden Yachts størrelsen 36 - 38 fod. Vi kigger os godt om på markedet, både som disse ligger højt i kurs.  

Efter mange overvejelser falder vores valg på en 36 fods Sweden Yacht i Kiel.

 

Vi tager en tur til Kiel , ser på båden og prøvesejler den, vi er bare forelsket i båden. Vi er klar til at handle, men i mellemtiden har ejeren fortrudt. 

Der er ikke så mange brugte både af typen til salg i Danmark og de er ikke til at komme i nærheden for penge.

 

Efter lang tids søgen finder vi en 36 fods Sweden Yacht på nettet - men på Mallorca, vi beslutter os for at holde lidt ferie.

 

Vi tager kontakt til Yachtmægleren De Valks Yachts i Palma, og laver en aftale om at se båden.

Pink gin har sejlet under under tysk flag siden 1990. Bådens ejer er en ældre tysk herre, som er meget interesseret i at sælge.

Pink Gin er fra 1989, hun har fået en top renovering - motor og interiør.

Efter mange års slid og saltvand trænger teakdækket til lidt kærlig pleje. Hun er flot om læ alt er i orden, og hun opfylder alle vores forventninger.

Så kommer vi til prisen.

Vi regner lidt på det, der er ikke betalt moms på båden, bådtransport til Danmark, ud fra det giver vi et bud.

Efter lidt snak frem og tilbage bliver ringet op den 2. sidste dag, vi er dernede.

Diego - vores mægler fortæller at han vil sælge og vi jubler

 

Båden skal synes, så den skal op af vandet - prisen for det på Mallorca 240 euro - 1800 dk. og det er ingen penge dernede. På Vejle havn giver vi 200 kr.

 

 

Vi har jo hørt mange grumme historier om køb og salg af både - både herhjemme og i udlandet. vi vil være på den sikre side. Vi kontakter vores vores advokat, han undersøger, om der er gamle lån i båden. Alt er ok.

 

Du kan læse mere om vores drømmebåd på siden Unicum.

 

Vi beslutter os for at lade båden blive på Mallorca. Det er billigt og samtidig hurtigt at flyve derned med Air Berlin fra Hamborg. Så nu mangler vi blot en bådplads til en fornuftig pris, sammenlignet med hvad det ville have kostet os, at få fragtet båden til Danmark.

 

Med hjælp fra Diego finder vi en midlertidig bådplads i Palma - Golfino Yates.

 

 

Udsigten til de omkrindliggende både i Palma havn - fra 40 fod og opefter Swan både og lignende.

 

 

Klaus er igang med at fikse toilettet, et syn man ikke er vant til i Palma. I norden er vi jo " gør det selv" mennesker. 

 

 

 

Forårsrengøring i april 2007- madrasserne luftes

 

 

 

Vi har en dejlig udsigt fra vores bådplads - her til Katedralen med dens fantastiske beliggenhed. Både i dagslys og i aftenens kunstige belysning er den et imponerende syn. 

 

 

 

 

 

 

Hvert år i slutningen af april er der Palma Boat Show.

Mange fastliggere bliver sejlet til omkringliggende havne - incl. Pink Gin.

 

Vi kontakter adskillige havne rundt på Mallorca, enten er alt optaget eller også er pladsen mega dyr. Måske vi kan have hende stående på land, men heller ikke dette kan ikke lade sig gøre.

Vi overvejer at sejle Pink Gin til fastlandet - til Almiramar, et vink vi har fået gennem en dansk kontaktperson i Spanien ( fra langturssejlerne ). Rejseomkostningerne bliver for dyre, og transporten tur/retur fra lufthavnen vil tage et par timer. så det slår vi ud af hovedet.

 

 

Vores mægler og efterhånden gode ven - Diego er utrolig hjælpsom. Han har gode kontakter rundt omkring på øen, han finder en bådplads til os i Ca`n Pastilla. På det tidspunkt er vi ikke på Mallorca, men Diego flytter båden for os.

Ca´n Pastilla ligger ca. 6 km øst for Palma , det tager 10 min. at køre fra lufthavnen.

Så vi kan komme hurtigt derned - det er bare helt ideelt for os.

 

Det næste bliver så, hvad mon det koster????

Benene bliver slået fuldstændig væk under os - 673,35 euro - omregnet til dk. 5050,-. Tanken strejfer os - gad vide om det om året?? Vi er jo ikke så dumme - nej pr.mdr. - i Danmark giver vi 3000 kr. om året.

 

Vi gjorde en god handel da vi købte båden, så det må kunne lade sig gøre.

Pink Gin som i dag har skiftet navn til Unicum, har nu ligget i her siden april 2007. Hver gang vi ankommer i Ca`n Pastilla, er det som at komme hjem.

 

 

 

 

 

Vi flyver med Air Berlin i Hamborg i fast rutefart, vi har fået lavet et specielt kort - sølvkort, så vi kan have ekstra bagage med os, og det har bestemt ikke været så lidt.

 

Birgitte siger pludselig en dag - " jeg kunne godt tænke mig, at komme med jer det år, altså når jeg er færdig med gymnasiet ".

Til det svarer vi, det er helt vidunderligt. Tænk at vi 3 sammen skal på oplevelsestur. Hvilket jo nok bliver den første og sidste gang, vi kan nyde hinandens samvær i så lang en periode.

 

Dvs. vi kommer nu noget tættere på en afrejsedato.

Medio juli 2008   

 

 I 

 

Sommeren 2007 tager Birgitte, Klaus og jeg på en dejlig lang sommerferie - 4 uger på Mallorca.

Her har vi bl.a. båddåb - Pink Gin fra Essen døbt Unicum Vejle

 

 

 

Nogen påstår at det betyder uheld, men det tror vi ikke på, vores båd er et Unicum. Akkurat som den Ungarske bitter, som vi selvfølgelig nyder hver morgen efter morgenmaden.

 

 

 

Det bliver en dejlig ferie, sejlerlivet hernede kan godt blive vanedannende.

Vi falder godt ind i miljøet. Vores naboer er Majorkinere, de er utrolig rare og hjælpsomme.

Vi får nye bekendte - George en ældre skotte. Han har boet på sin motorbåd i snart 20 år, han kan fortælle en masse historier. Han er Club Maritimos

" newspaper ".

Så er der Joha - fra Finland. Han har ligget på land her i 6 år, hans båd fik en stor skade efter en orkan.

 

Sidst men ikke mindst er der Knud og Sonja et ægtepar fra Sjælland. De har haft bådplads her i snart 20 år og har sejlet rundt om de baleariske øer i en Maxi 95.

 

Her er vi ude at sejle med Lacasita - en dejlig aftentur i Palma bugten i sommerferien 2007.

 

Knud og Sonja er blevet vores rigtig gode venner, hjælpsomme, søde og rare. Det bliver lidt vemodig, den dag vi skal vinke farvel til dem og Ca`n Pastilla.  

 

 

Vi har fløjet i fast rutefart til Mallorca 10 til 14 dage af gangen og er lige nu i færd med at slibe teakdækket ned, det tager tid, og vi er afhængig af vejret. 

 

 

Vi er i gang med at slibe teakken ned i cockpittet. Klaus holder en lille tænkepauce, inden vi skal i gang med at fuge.

 

 

 

 

Klaus er færdig med at tage den gamle     Klaus støvsuger dækket 

fugemasse op og styrbords side

grovslibes.

 

 . 

 

 

Denne gang har vi en lille forventning om, at blive færdig med dækket, men må alligevel erkende - Rom blev ikke bygget på en dag.

Tilbage er nu ruffet, og til sidst skal alt finslibes, så står dækket som nyt, stadigvæk med 7 cm teak.

 

Vi har arbejdet hver dag fra morgen til aften og på afrejsedagen, skal Unicum på land, vi er spændte. Hun har ikke været oppe af vandet siden januar 2007, hvor Klaus var hernede, at syne hende, og her så bunden fin ud.

 

De har meget travlt på havnen, masser af både skal tages op, der er ikke plads.

 

 

Her kan man se havnearbejderne - " marineos ", de hjælper med at trække bådede til liften.

 

3 dage efter hvor vi er taget hjem, kommer unicum på land.

Knud tjækker søventiler og bunden ser fin ud.

 

Nu står unicum klar til at blive bundmalet og poleret.

Men det må vente til i maj, hvor vi igen tager der ned.

 

I øjeblikket herhjemme er vi ved at undersøge, hvilken rejseforsikring der bedst kan svare sig for os at tegne - samt meget andet.

 

Tiden nærmer sig og hvor vi glæder os.

 

  

 

Her får vi os en " sun downer " med Knud og Sonja inden afrejse.

 

 

 

 Farvel og tak for denne gang - Ca`n Pastilla